Fjernvarmens historie

Verdo og fjernVarmens udvikling - fra 1931 frem til i dag


De første år I 1930 skulle Randers kommunale elektricitetsværk installere en helt ny dieselmotor. Den skulle have en ydelse på 4.000 kW for at klare fremtidens efterspørgsel på elektricitet. Nogle år inden havde man overvejet at indføre fjernvarme i Randers midtby, men konklusionen var dengang, at anlægget ikke var egnet til denne form for forsyning.

Andre steder havde man længe brugt fjernvarme. I USA blev det første gang anvendt i slutningen af 1800-tallet i USA, og i Europa blev det første anlæg indviet i Dresden i 1900. I 1903 byggede man på Frederiksberg et anlæg i forbindelse med et affaldsforbrændingsanlæg, og siden fulgte blandt andet København i 1925, Esbjerg i 1927 og Århus i 1928.

Skolevæsenet skubbede udviklingen i gang
Da det blev kendt i Randers, at der var en udvidelse i gang på elværket, henvendte Randers kommunale skolevæsen sig for at høre, om det var muligt at levere fjernvarme til de to nærliggende skoler, hvor kedelanlæggene var defekte. Der blev taget en hurtig beslutning, og i september 1931 blev den første varme leveret. I sit første leveår havde fjernvarmenettet en længde på 1,8 km og 30 kunder.

I 1942 blev elværket udvidet med en dampturbine, så det blev muligt at udnytte fordelene ved kombineret produktion af el og varme. Dermed kunne man opnå en høj udnyttelse af det indfyrede brændsel. Da elværket i 1956/57 fejrede 50 års jubilæum, var fjernvarmenettet vokset til 85 km ledningsnet og 1263 kunder.

Lokale initiativer
I mange små og store byer over hele Danmark indså man, at det var en god ide at udskifte et stort antal små og ikke særligt effektive centralvarmefyr med en fælles varmecentraler. I Kristrup blev anlægget grundlagt i 1953, og det var kommunalt ejet. I 1964 fulgte Dronningborg fjernvarmeselskab, der blev etableret som et privat, forbrugerejet andelsselskab. I forbindelse med kommunalreformen i 1970 blev Kristrup fjernvarme lagt ind under Randers Kommune, og i 1978 blev det integreret i Randers kommunale Værker. 

Energikrisen - store forandringer
I 1974 var vinteren kold. Krigen i mellemøsten i 1973 havde udløst oliekrisen, som betød, at prisen på råolie i løbet af kort tid steg til det tredobbelte. Af politiske grunde blev leverancerne til blandt andet Danmark reduceret, og derfor blev der indført begrænsninger: Ingen bilkørsel om søndagen og en reduktion af opvarmningen og forsyningen af varmt vand. Selvom kulprisen også steg, var der ingen vanskeligheder med brændselsforsyningen til Randers by, mens folk i Kristrup og Dronningborg måtte leve med små forsyninger. 

Fjernvarmecentral
I 1970 overvejede kommunen at nedlægge den lokale el-produktion, fordi kraftværket var ved at være nedslidt. Det indebar, at der skulle bygges en varmecentral til at klare forsyningen med fjernvarme. På dette tidspunkt var der ingen tvivl om, at den besværlige kulfyring skulle erstattes af oliefyring, men de storpolitiske begivenheder i 1974 satte en ny dagsorden.

Forskellige muligheder for fremtiden blev ridset op – heriblandt etableringen af en fjernvarmeforsyningsledning fra Studstrupværket nord for Århus. Det endelige valg blev taget i 1979, da Randers Kommune besluttede at bygge sit eget helt nye og moderne kraftvarmeværk. Det blev placeret på havnen, så kullene kunne læsses af direkte på værkets kullager og dermed aflaste trafikken i byen.

Byens fjernvarmenet kobles sammen
I 1970 overvejede kommunen at nedlægge den lokale el-produktion, fordi kraftværket var ved at være nedslidt. Det indebar, at der skulle bygges en varmecentral til at klare forsyningen med fjernvarme. På dette tidspunkt var der ingen tvivl om, at den besværlige kulfyring skulle erstattes af oliefyring, men de storpolitiske begivenheder i 1974 satte en ny dagsorden.

Forskellige muligheder for fremtiden blev ridset op – heriblandt etableringen af en fjernvarmeforsyningsledning fra Studstrupværket nord for Århus. Det endelige valg blev taget i 1979, da Randers Kommune besluttede at bygge sit eget helt nye og moderne kraftvarmeværk. Det blev placeret på havnen, så kullene kunne læsses af direkte på værkets kullager og dermed aflaste trafikken i byen.

For at så stor en del af varmen som muligt kunne leveres fra det nye effektive værk, blev der bygget omfattende forsyningsledninger fra havnen til både det gamle kraftværk på Mariagervej, hvorfra hovedledningerne til midt- og nordbyen udgår, og til Kristrup, Paderup og Dronningborg, hvis anlæg blev overtaget af kommunen i 1979.

Det nye anlæg blev sat i drift i 1982. Siden da har de lokale varmecentraler kun produceret varme i korte perioder om vinteren, hvor det er allerkoldest. 

I 1991 blev der på værket bygget en varmeakkumulator, så man kan oplagre varmt vand om for eksempel natten, hvor varmebehovet er lavt. Det resulterer i, at der er ekstra kapacitet, når borgerne skruer op for varmen og det varme vand om morgenen. På den måde undgår man at starte oliekedlerne.

Ny fremgang og effektivisering – miljøet i fokus
I årene efter energikrisen kom der i Danmark fokus på danskernes energiforbrug og vores afhængighed af olien. Mange kraftværker blev ændret til kulfyring, og et landsdækkende naturgasnet blev opbygget. Flere kraftværker blev bygget om, så de også kunne levere fjernvarme, og der blev bygget nye kraftvarmeværker over hele landet. Fjernvarmen blev endnu mere udbredt end før, og i 2007 dækker fjernvarmen mere end 60 % af hele Danmarks varmebehov. 

Ved at kombinere produktionen af el og varme reducerer man det samlede energiforbrug til opvarmning. Lidt forenklet betyder det, at sammenlignet med separat produktion af el og varme halveres energiforbruget til opvarmning, når det sker i et kraftvarmeværk. Det er godt for miljøet.

Dobbelt så mange kunder – samme energiforbrug!
Hele Danmark lærte at skrue ned for energien, når der ikke var behov for den, og vores huse blev bedre isoleret. Derfor er energiforbruget til opvarmning mere end halveret pr. kvadratmeter. Det er også forklaringen på, at siden kraftvarmeværket gik i drift, har man kunnet fordoble antallet af kunder, uden at skrue nævneværdigt op for energiforbruget på værket.

Bedre målere
Alle fjernvarmekunder fik i 1993 nye energimålere. De giver en mere nøjagtig afregning, ligesom de synliggør de muligheder, den enkelte forbruger har for at spare. Det har resulteret i, at temperaturen i ledningsnettet har kunnet sættes ned, og varmetabet til omgivelserne er reduceret.

Kunde nr. 10.000
I 1994 skulle en kampagne få flere kunder til at skifte til fjernvarme. Beregninger viste, at hvis blot 300 nye kunder skiftede til fjernvarme, ville omkostningerne være neutrale for Randers kommunale Værker. Der kom næsten 1.100 nye kunder, som hver især opnåede en besparelse på cirka 5.000 kr. om året. Derudover har hele byen fordel af, at der er flere til at betale den fælles varmeregning. I 1995 blev kunde nr. 10.000 tilmeldt til fjernvarmen.

Nye rør og ny central
Rørene i det underjordiske ledningsnet bliver løbende renoveret og tilpasset for så vidt muligt at undgå driftsforstyrrelser. Det indebærer blandt andet udskiftning af rør, så kvaliteten er up-to-date, ligesom størrelsen af rørene tilpasses for at opnå optimale driftsforhold. I 1997 blev der bygget en helt ny spidslastcentral på Bronzevej, som erstattede nogle af sydbyens gamle kedler, der blev skrottet. Den nye central er gasfyret, men den kan også drives med olie. 

I 1987 blev administration og værksteder flyttet fra Mariagervej til Agerskellet, og de gamle bygninger blev solgt. De er siden genopstået som ”Værket”.

Fremtiden formes
Efter liberaliseringen af energisektoren blev det i 1999 besluttet at gennemføre en organisationsændring, der i 2000 opdelte Randers kommunale Værker i en række selvstændige selskaber under hovedselskabet Energi Randers A/S.

Fjernvarmeforsyningen blev til Energi Randers Varme A/S, der driver ledningsnettet og dermed er den ansvarlige over for varmekunderne. Varme- og elproduktionen foregår i selskabet Energi Randers Produktion A/S.

Mere fleksibilitet
I 1999 blev opført en ny vekslerstation på Holger Danskes Vej, og året efter endnu én på Skolegade i Kristrup.

De giver mulighed for at overføre varme mellem Vorup/Paderup og Kristrup, der ligger i to forskellige trykzoner. Der betyder større sikkerhed for en stabil fjernvarmeforsyning.

I den indre del af Randers har fjernvarmenettet fra begyndelsen været opdelt i to adskilte trykzoner, fordi højdeforskellen er stor.

I 2001 blev der etableret en ny varmevekslerstation på Mariagervej. Den sikrer forsyningssikkerheden, da det nu er muligt at overføre varme mellem de to zoner, uden at den lavtliggende del af byen bliver udsat for store tryk, som kan beskadige husinstallationerne.

Denne nye station gjorde det i 2005 muligt at foretage en grundig undersøgelse af de 25 år gamle hovedforsyningsledninger fra havnen til Mariagervej. Det viste sig, at ledningerne, som i vid udstrækning ligger lavere end vandspejlet i havnen, er i god stand. Der blev derfor kun foretaget mindre reparationsarbejde, som skønnes at have forlænget rørenes levetid med 30 år.


Skriv en besked og vi vender tilbage til dig inden for 1-2 hverdage.

*
*
*
Læg en besked

Der er planlagte forstyrrelser.

Der er i øjeblikket akutte forstyrrelser.

Der er normaldrift.

Overblik Overblik