Om Verdo fjernvarme

Fjernvarmerør

- en virksomhed i fremgang


I 1931 fik de første i Randers varme fra Verdo - i dag sørger vi for, at folk på ca. 36.500 adresser kan holde varmen året rundt. Det svarer til cirka 95 % af vores forsyningsområde, der omfatter langt det meste af Randers by (se forsyningsområdet under Tilslutning -> Her leverer vi varme)

Vores vision er at levere fjernvarme til en konkurrencedygtig pris samtidig med, at vi tilbyder høj forsyningssikkerhed og høj kvalitet.

Læs også "Her arbejder vi" og om vores historie i menuen.

Fjernvarme i Randers udvikler sig meget i disse år. I det eksisterende forsyningsområde er det primært de gamle oliefyr, der bliver skiftet ud med fjernvarme; og vi mærker stor interesse for fjernvarme i de områder, der ligger tæt på forsyningsområdet.

For tiden er vi meget optaget af et af vores største projekter i nyere tid: At levere fjernvarme til lokalplan 620: 141 nye boliger beliggende nord for Over Hornbæk. Samtidig har vi aftalt, at vi i 2018 overtager varmeforsyningen af Hornbæk skole. Udfordringen er, at det er langt fra vores nuværende forsyningsområde, så vi arbejder på at få lagt en ledning derud. Den skal sluttes til den relativ nye ledning, som vi i 2013 lagde ud til det nye badeland på Viborgvej.

De største udfordringer består i at krydse jernbanen og motorvejen. Jernbanen krydses ved Viborgvej. Projektet er tegnet og bliver udført samtidig med at broen her i påsken 2018 ombygges af Banedanmark, så der bliver plads til elektificering af jernbanen. Motorvejen krydses formentlig lige nord for Gl. Viborgvej.

Derudover mærker vi tydeligt, at lysten til nybygning er stor i Randers: Der planlægges, byggemodnes og bygges mange steder.

Skriv en besked og vi vender tilbage til dig inden for 1-2 hverdage.

*
*
*
Læg en besked

Der er planlagte forstyrrelser.

Der er i øjeblikket akutte forstyrrelser.

Der er normaldrift.

Overblik Overblik