Nu skal Randers være giftfri

151533 m2 sprøjtefrie haver i Randers 

Sprøjtegifte er skadelige for vores grundvand. Derfor har Verdo indgået et samarbejde med foreningen Giftfri Have om at sikre flere sprøjtefrie haver i Danmark.

Giftfri Have er et initiativ, som er startet af Danmarks Naturfredningsforening og Praktisk Økologi med det formål at hjælpe haveejere med at droppe sprøjtegiften. Det er nemlig skadeligt for vores grundvand, miljø, dyr og sundhed uanset, hvor det bruges.     

Drop giften i haven

I 2015 blev der solgt 21 tons gift mod ukrudt og skadedyr til brug i de danske haver. Derfor vil Verdo gerne være med til at hjælpe haveejere med at droppe giften, uanset om man har en parcelhushave, en kolonihave, en have på landet eller en gårdhave i byen. Verdo har selv et samlet haveareal på 37816 m2, hvor vi har valgt at droppe sprøjtegiften, og i Randers er vi i dag oppe på 77 giftfrie haver, hvilket svarer til 151533 m2. Det er selvfølgelig et emne som vi i Verdo er meget opmærksomme på, fordi det er vores forsyningsområde.

”Hos Verdo arbejder vi hver dag for at sikre og forbedre vores drikkevand. Derfor er det oplagt at indgå et samarbejde med Giftfri Have og på den måde få kundernes hjælp til at passe godt på det dyrebare drikkevand. Vi skal huske på, at det rene vand i hanen ikke er en selvfølge, men en vigtig ressource og noget vi skal passe på”, fortæller Peter Nordahn, Vandforsyningschef i Verdo.             

Rent vand til fremtidens generationer

Målet for Giftfri Have er, at der i 2020 er registreret 100.000 sprøjtefrie haver i Danmark. Hvis en have i gennemsnit er på 550m2, så svarer det til, at der kan sikres et sprøjtefrit areal på 10m2 for hver dansker, og i dette arbejde vil Verdo gerne være med til at gøre en forskel. Haver som tilmelder sig Giftfri Have får blandt andet gode råd til, hvordan man kommer igennem sæsonens haveglæder- og udfordringer. Vi opfordrer fortsat til haver uden sprøjtemidler, så vi kan sikre det rene vand for fremtidens generationer.

Giftfri have

Tilmeld din have
Skynd dig ind på giftfri-have.dk og tilmeld din have – og spred da lige det gode budskab til naboen. Det gælder selvfølgelig også selvom du ikke bor i Randers.

Sammen skal vi sætte Randers på det giftfrie landkort. 

Vi har allerede tilmeldt vores 37.800 kvm giftfri have. 


Chat med os

Der er planlagte forstyrrelser.

Der er i øjeblikket akutte forstyrrelser.

Der er normaldrift.

Overblik Overblik